Our farewell

Hey blog followers!

Today Sebastian and I said goodbye to the kids of Nyanwcha. It did´t come to tears. Anarchy and party would be better words to put on the event Sebastian and I had arranged. We had invited Standard 6, 7, and 8 for a goodbye party. These are the classes we have been the most involved in because of the computer classes and a serious lot of football. Early this morning Sebastian and I bought 220 mandazi ( the ONE kenyan cake) and 50 litters of juice. The plan was to gather in the assembly hall and talk a bit and maybe listen to some music but that did´t work out. Instead everything turned into absolute chaos when the kids saw the cakes and the juice. When the juice and the mandazi was done the kids could focus and we got to say goodbye and both the children, Sebastian and I had a good time enjoying the chaos!

On monday the day before we leave Sebastian and I have arranged a huge football match on the Gusii Stadium. The battle of Kisii! Nyanwcha VS. Kisii Primary. We have formed a team of boys from standard 8 and 7 and half past 3 on monday all honour is a stake! We expect a lot of the children from both schools to show up and enjoy the festivities.

I guess Sebastian and I from Tuesday Officially are out of the Volunteers to kenya project but after our stay stay we are both sure we will be back! The surroundings have simply been superb. While in Denmark we will search for old computers that hopefully will assist our computer project and the teachers and pupils at Nyanwcha who all are very excited and interested in bringing the project forward.

I have added a photo from our last football match with the street children this Tuesday.

Thomas Svith, Kisii

Med ankomsten af Hasse, Mikkel, Leif og ikke mindst Lise er Susans sofaer godt fyldte. Selvom madlavningen naermer sig lejrskole dimensioner svigter kvaliteten ikke det mindste. Susan elsker gaester saa hver dag er en sand fest for hende!

Sebastian og jeg havde onsdag og torsdag gaaet rundt og fortalt Kisiis gadeboern at vi forsoegte at arrangere en fodbold kamp for dem fredag morgen. Saa fredag troppede vi fem mand op og ventede, men ingen kom. Paa en kort detour til markeds affalds containere fandt vi 10 boern som vi gik med til fodboldbanen. Vi startede med 10 og endte med 40 gadeboern. Vores ide og haab var at underholde dem bare for en kort periode og give dem lidt at spise. Kisii vaelter i gadeboern, der ikke har andet at give sig til end sniffe lim og rode i affald. Efter den hektiske og energifyldte kamp delte vi bananer og broed ud. Selvom nogle boern tragisk nok havde limflasken med paa banen i perioder synes vi at det hele var en succes. Jeg havde da ogsaa faaet en hel del nye smaa venner rundt i byen i dag. Hvis det klapper spiller vi igen paa tirsdag.

Thomas

En underlig weekend

Weekenden markerede at vores dage hos Susan og Robert er talte. Vi malede computerskabet for sidste gang og vi tog imod vores aftagere. Tre fyre fra Sjælland kom lørdag eftermiddag til Kisii sammen med David fra Nairobi. Det blev fejret med god mad fra den hjemkommende datter Paulines hænder. Vi har ca. to uger tilbage I Kisii hvor vi vil sætte de nye frivillige ind I byen, familien og skolen.

Sammen med rektor og vicerektor er vi ved at planlægge hvordan det videre computerprojekt skal forløbe, men sikkert er det at skolen er granterede ekspertise gennem det næste halve år i sjællænderne, der akter at fortsætte computerundervisningen. Samtid gør vi os tanker om den måned vi har planlagt at rejse østafrika tyndt. Den umiddelbare plan er rejse rundt om Victoria søen, gennem Uganda, Tanzania og muligvis Rwanda og Burundi. Det er ikke videre oplagt, men vi vil virkelig gerne lægge et visit forbi Kisii og familien inden vi endeligt flyver hjem fra Nairobi

Vi er trykke ved at efterlade computerprojektet i de nye frivilliges hænder, men vi er er også overbeidste om at vi efterlader vores elever dygtige og lærervillige. Vi har de sidste to uger undervist I excel hvor vi regner på infaltion og inkomst. Vi mente at inflation var et relevant emne, da Kenya I 2011 er det land med den største inflation.

I går vil vi lave banankage fordi Pauline var kommet hjem, men da dejen var klar var ovnen gået ned. Så vi gjorde det bush bush style som Pauline sagde. Gryden blev placerede på et bål og ovenpå låget lagde vi så kul. Resultatet var middelmådigt. Selvom banankagen var halvbrændt smagte den stadig godt, det er jo energien man ligger I det.

Det har været en underlig weekend. Vores afrejse nærmer sig alt for hurtigt og vi er misundelig på alle de andre frivillige, der har længere tid her.