"I thank God for bringing Sebastian and Thomas and these computers. It is a truth miracle!"
Sådan lod nogle af de rosende ord under den første computertime hvor eleverne fra 7. klasse for første gang mødte en computer.
Vi ankom til Kisii for nu halvanden uge siden og det af Kisii vi har mødt er akurat lige så eksotisk og fremmedartede som vi havde forventet og håbet. Første uge var hektisk, da Kisii by lagde grund til et storstilet profettraf under sloganet: 6 days of healing and miracles. Samtid med vi blev introduceret til familien Susan, mødte lærer og elever, lærte området at kende, hjalp til med maden og dyrene var det til et konstant soundtrack af monoton religiøs messen og jublen. Når man faldt i søvn om aften var det til lyden af melankolsk kirkemusik og en evigt storslået missioær der brølede: Jesus praise the Lord... Hallelula! Om og om igen. Når man vågnede om morgen kørte pladen stadig i hak og man undrede sig over hvor mange Red Bulls de måtte have drukket.
Nu er der så endelig blevet ro. Profeten og alle hans beundrere er på vej hjem og vi kan sidde og kigge tilbae på en dag bestående af to timers computerundervisning, et planlægningsmøde med rektor om projektet, en times hårdt arbejde for at hakke koføde, 1,5 liter te, adskillige piki piki rides og en hulens masse kulturudveksling. Alt i alt præcis som vi gerne vil have det!
Når vi så endda har tid til, at tage et lille smut på cykelsafari er alt perfekt. At det vi troede skulle være en fredelig cykeltur gennem savannen udviklingede sig til en hård kamp med bavianerne om vores mad, adskillige styrt og nervepirrende klatring i vulkanske kratere, gjorde bare oplevelsen endnu bedre.
Så alt i alt føler vi os utrolig godt tilpas og velkomne både hos Susan og Robert og på skolen, selvom alle ynder at tage pis på os, som da en knægt til den første computertime skrev: ”I AM A DANGEROUS MAN FROM AFRICA AND I EAT PEOPLE FROM EUROPE”
Hilsen Sebastian og Thomas
No comments:
Post a Comment